Kategorier
Klyngebomber Politisk arbejde

Klyngebomber rammer civile i Ukraine

2014ERG_Ukraine_Clusters
En fejl-affyret Uragan klyngebomberaket liggende på en mark i et område, der kontrolleres af ukrainske styrker, nær Novomykhailivka, Ukraine den 14 oktober 2014.

Ny rapport dokumenterer brug af klyngebomber i Ukraine – både den ukrainske hær og rebeller/russiske styrker har brugt de forbudte våben, der mest rammer civile.

Rapporten dokumenterer at den ukrainske hær har sendt klyngebomber mod Donetsk, som inden konflikten var en millionby. Det er helt uacceptabelt, og det er på tide med en udmelding fra Udenrigsministeriet, der er lige så klar i mælet, som når Assad og andre bruger klyngebomber.

Rapport: http://www.hrw.org/news/2014/10/20/ukraine-widespread-use-cluster-munitions
Fordømmelse af Assad’s brug af klyngebomber: http://um.dk/da/udenrigspolitik/udenrigspolitiske-nyheder/newsdisplaypage/?newsID=CC8B89ED-1C65-4718-9F2A-1C0EC5615254

Kategorier
Politisk arbejde

USA underskriver Ottawa-konventionen

I september vandt Danmark Mod Landminer og vores internationale samarbejdspartnere måske den til dato største sejr, da USA indgik en aftale om at underskrive Ottawa-konventionen med et forbehold der går på Korea-halvøen.

Ottawa-konventionen beskriver, at det ikke er tilladt at: anvende, producere, opmagasinere eller overflytte antipersonel miner.

Man forpligter sig endvidere til at fjerne udlagte miner og rydde egne territorier for miner. Disse punkter er meget svære at efterleve for mange (krigsførende) nationer. Her er Danmark et foregangsland, og kunne som den første nation erklære sig 100 % minefri i 2012. Det skyldes blandt andet DMLs arbejde.

Mere end 162 lande har ratificeret Ottawa-konventionen. USA er det sidste medlemsland af NATO til at underskrive konventionen. Stadig mangler vigtige nationer som Rusland, Kina, Indien og Pakistan at tilslutte sig.

For mere info:
US Coalition to Ban Landmines http://www.uscbl.org/

Pressemeddelelse fra Det Hvide Hus http://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/09/23/fact-sheet-changes-us-anti-personnel-landmine-policy

Ottawa-konventionen i detaljer: http://icbl.org/en-gb/the-treaty.aspx

Kategorier
Roskilde Festival

Uforglemmelig Roskilde Festival

Danmark Mod Landminer vil meget gerne takke alle frivillige, der på forbilledlig vis engagerede sig i årets kampagne på Roskilde Festivalen. Der blev udvist fightervilje og smittende engagement på broen, langs jernbanen og til medarbejderfesten, som tilsammen gjorde festivalen til en uforglemmelig og fantastisk begivenhed.

Trods at årets kampagne har været mindre end tidligere, så har Danmark Mod Landminer indsamlet i om egnen af 45.000 kr. Penge, som vi kanaliserer direkte i et endnu unavngivet minerydningsprojekt.