En fejl-affyret Uragan klyngebomberaket liggende på en mark i et område, der kontrolleres af ukrainske styrker, nær Novomykhailivka, Ukraine den 14 oktober 2014.
Ny rapport dokumenterer brug af klyngebomber i Ukraine – både den ukrainske hær og rebeller/russiske styrker har brugt de forbudte våben, der mest rammer civile.
Rapporten dokumenterer at den ukrainske hær har sendt klyngebomber mod Donetsk, som inden konflikten var en millionby. Det er helt uacceptabelt, og det er på tide med en udmelding fra Udenrigsministeriet, der er lige så klar i mælet, som når Assad og andre bruger klyngebomber.
Danske klyngebomber er skrottet. Det er sket flere år før fristen i Konventionen om Klyngeammunition udløber. Det bidrager til at sende et stærkt signal til andre lande om at skille sig af med klyngeammunition hurtigst muligt.
Danmarks frist for destruktion af nationale ammunitionslagre er først i 2018, men regeringen har valgt at fremrykke skrotningen af de danske våbenlagre. De sidste danske klyngebomber er nu væk.
Rester af de sidste danske klyngebomber. Foto: Forsvarets Materieltjeneste
Udenrigsminister Martin Lidegaard glæder sig over, at Danmark er gået forrest, og har skrottet de danske klyngebomber langt inden fristen:
”Det sender et stærkt signal til omverdenen at Danmark nu har skrottet alle sine klyngebomber. Klyngebomber er modbydelige, inhumane våben, som alle lande bør skille sig af med hurtigst muligt. Arbejdet stopper ikke her. Alle lande, der står uden for Oslo-konventionen, skal med ombord, så vi får et verdensomspændende, totalt forbud. I tæt samarbejde med ligesindede lande samt de danske og internationale humanitære organisationer forsætter vi vores fælles kamp for en verden helt fri for klyngebomber.”
Også forsvarsminister Nicolai Wammen finder det glædeligt, at Danmark så hurtigt har fået destrueret alle sine klyngevåben:
“Klyngeammunition er et levn fra fortiden, som gennem tiden har rettet stor skade mod civile. Derfor er det et positivt og tydeligt signal at sende til omverdenen, at vi fra dansk side er gået forrest og så hurtigt – over fire år før tid – har afsluttet destruktionen af vores klyngevåben. En beslutning, som der også har været opbakning til i kredsen af partier bag forsvarsforliget. Forsvaret fortjener ros for den hurtige håndtering af denne opgave.”
Cluster Munition Coalition, der repræsenterer humanitære organisationer i 90 lande glæder sig ligeledes over, at de danske våbenlagere er væk. Direktør Sarah Blakemore udtaler:
”At Danmark nu har færdiggjort destruktionen af sit lager af klyngebomber er en milepæl i den globale kamp mod dette afskyelige og forbudte våben. At dette er gennemført fire og et halvt år inden den deadline, der er fastsat af konventionen, viser Danmarks engagement i forhold til konventionen og beskyttelsen af civile verden over. Vi opfordrer alle andre lande til at følge Danmarks eksempel og sikre at alle lagre af klyngebomber tages ud af brug og aldrig kan bruges igen.”
Baggrund
Klyngebomber er store granathylstre, der indeholder op til 200 små sprængladninger, som er dødbringende og kan forblive aktive i mange år, efter de er kastet. Selv en lille bevægelse kan detonere dem, og de er så små – ofte på størrelse med en coladåse – at børn nemt kan samle dem op. Den voldsomme skade, klyngebomber har påført civile, førte i 2008 til et forbud i form af en international konvention, som 113 lande indtil nu har underskrevet. Danmark var blandt de 30 første underskrivere af konventionen og var derved med til at sikre, at den trådte i kraft. Medlemslandene har forpligtiget sig til at afvikle deres beholdning af klyngeammunition inden for en 10-årig periode, for Danmarks vedkommende senest i 2018.
Det danske lager af klyngeammunition omfattede oprindeligt ca. 42.000 granathylstre, indeholdende tilsammen ca. 2,5 millioner sprængladninger. Destruktionen er gennemført med fokus på høj grad af genbrug, hvilket har bidraget til at holde destruktionsprisen nede. Den samlede udgift til destruktionen er opgjort til ca. 17,5 millioner danske kroner eller ca. 7 kroner per sprængladning. En repræsentant fra Forsvarets Materieltjeneste overværede destruktionen af de sidste danske klyngebomber.
Konventionen tillader, at man beholder en begrænset mængde klyngeammunition og sprængladninger til f.eks. uddannelse af rydningspersonel. Forsvaret har til det formål bibeholdt ca. 3600 sprængladninger således at ekspertisen på rydning af denne ammunitionstype kan opretholdes.
Danmark har i mange år støttet arbejde med at udbrede konventionerne mod klyngevåben og landminer, samt FN’s arbejde med at rydde miner, klyngebomber og andre eksplosive krigsefterladenskaber. Danmark støtter i perioden 2013-15 internationale humanitære organisationer med 10 millioner kroner. Pengene går til arbejde med at udbrede klyngebombe- og landminekonventionerne, forskning i minerydningsteknikker mv. Danmark støtter endvidere FN’s minerydningsfond (United Nations Mine Action Service, UNMAS) med 30 millioner kr. over en toårig periode.
Yderligere info:
CMC: Richard MacCormac, Folkekirkens Nødhjælp, mobil: 2969 9138
The Convention on Cluster Munitions: http://www.clusterconvention.org/
I mandagens udgave af Politiken offentliggjorde erhvervs- og vækstminister Annette Villumsen at regeringen vil vedtage lovgivning, der forbyder investeringer i klyngebomber.
Danmark mod Landminer har sammen med Folkekirkens Nødhjælp gennem flere år presset på overfor skiftende ministre for at få gjort noget ved problemet. Vi er derfor stolte over og glade for udmeldingen, og klar til at hjælpe regeringen godt på vej mod et effektivt forbud der effektivt forhindrer investeringer i klyngevåben uden at gøre det unødigt besværligt for borgere og virksomheder at investere.
Vilhelmsens skridt er et modigt skridt, som sikrer borgerne mod at deres opsparing eller pension gavner klyngebomber. Det hjælper også erhvervslivet. Den hidtidige position var nemlig at det måtte virksomhederne selv finde ud af – og det satte virksomhederne i en usikker position i et teknisk enormt kompliceret område som investeringer i dele af firmaer, der producerer komponenter der måske bruges i klyngevåben.
Derfor er alle godt tjent med at regeringen viser lederskab og vilje til at sikre danskerne mod at investere i klyngevåben. I Danmark mod Landminer er vi parat til at hjælpe regeringen med at få gjort lovgivningen så god og effektiv som muligt.
af Pernille Frahm, tidligere ordfører for landminer og klyngevåben
I midten af november kommer en rapport om landminer og klyngevåben fra den internationale organisation mod landminer og klyngevåben. Det bør være startskuddet til et nyt dansk skridt fremad!
Klyngevåben er årsag til lemlæstelse af tilfældige civile hvert år. Særligt børn er udsatte, for de ikke-eksploderede levninger fra tidligere konflikter appellerer til børns nysgerrighed, og resultatet er død eller lemlæstelse. Et liv som handicappet i et fattigt og uroligt område giver meget dårlige fremtidsmuligheder.
I dag udgiver bl.a. Danmark mod Landminer en rapport om Danmarks klyngebombepolitik i 2011. I den anledning udtaler formand Rune Saugmann at“Danmark mod Landminer må igen i år konstatere at det endnu ikke er lykkedes at få forbudt investeringer i klyngebomber på trods af at det klart strider mod formålet med Oslo-traktaten mod klyngebomber, som Danmark har skrevet under på. Lad os håbe at det bliver sidste gang vi må konstatere det.”
Rune Saugmann er utilfreds med at “Danmark har ved at indføre klyngebombe-konventionen forpligtet sig til ikke at medvirke til eller tillade produktionen af klyngebomber, men samtidig er det fuldt lovligt at investere i klyngebombeproduktion. Det er en uheldig og dobbeltmoralsk politik som gør at tusinder af danskere kan være involverede i produktionen af klyngebomber uden at vide det.”
Selv om Oslo-konventionen mod klyngevåben ikke eksplicit forbyder investeringer i klyngeammunition indeholder traktatens artikel 1c et forbud mod at assistere produktion og brug af klyngeammunition. Denne bestemmelse forbyder helt klart staternes egne investeringer klyngeammunition, og bør dermed også gælde private investeringer, selv om dette spørgsmål ikke eksplicit var forudset i traktaten. Den danske praksis hidtil er i modstrid med Oslo-traktatens hensigt og underminerer traktatens effektivitet. At ændre den er at gøre op med dobbeltmoral på et vigtigt område der berører tusinder af menneskers liv, og vil give danskerne sikkerhed for at de ikke indirekte investerer i modstrid mod deres egne holdninger og moralske overbevisning uden at være klar over det.
Investeringer i klyngebomber har været diskuteret da DanWatch udstillede de største banker og pensionskassers investeringer i klyngebombeproducenter, og derigennem fik dem til at ændre deres investeringspraksis. Det er et vigtigt og godt skridt. Men ingen NGO kan holde styr på alle aktører i investeringsmiljøet, og DanWatchs taktik med at stille problemet åbenlyst til skue er ikke effektiv overfor mindre aktører, idet den afhænger af at der er medieinteresse i den investerende aktørs adfærd. “I Danmark mod Landminer mener vi at det er ansvarsforflygtigelse at se igennem fingrene med hensyn til private investeringer i klyngebomber. Det kan godt lade sig gøre at forbyde investeringer i klyngebomber, selv om dagens investeringslandskab er kompliceret. Det er sket i Belgien, Irland og Luxemborg, så det kan også ske i Danmark. Ligeledes er investeringer relateret til f.eks. terrorisme forbudt, så hvorfor ignorere klyngebombernes terrorisering af civile i områder hvor der har været konflikt?” udtaler Rune Saugmann, formand for Danmark mod Landminer.
Danmark var et af de første lande til at underskrive og ratificere Oslo-konventionen mod klyngebomber, der blev indgået i 2008. Ved at gå forrest i ratificeringsprocessen var Danmark blandt de 30 der skulle til for at traktaten kunne træde i kraft som en del af international lov.
Danmark blev dermed et foregangsland i kampen for at få udryddet et af de værste våben der findes, og var med til at udbrede troen på traktaten, og vise at det faktisk var muligt at forbyde klyngeammunition. Men ved ikke at tage skridtet fuldt ud har Danmark igennem de sidste år været med til at svække effektiviteten af den selv samme traktat vi lagde et stort engagement i at få indgået.
Den årlige rapport om klyngebombepolitik verden over, Landmine and Cluster Munitions Monitor udgives i dag, 16. november.
Rapporten udgives af de internationale paraply-organisationer Cluster Munitions Coalition og International Campaign to Ban Landmines som Danmark mod Landminer er en del af.
Kontakt: Rune Saugmann, formand for Danmark mod Landminer
runesaugmann@landminer.dk / tlf. 2181 0244 / www.landminer.dk
WHAT IS THE CLUSTER MUNITION COALITION?
The Cluster Munition Coalition (CMC) is a global network of more than 350 civil society organisations working in some 90 countries to end the harm caused by cluster bombs. The CMC was launched in November 2003 and founding members include Human Rights Watch, Handicap International and other leaders from the Nobel Peace Prize-winning International Campaign to Ban Landmines, which secured the 1997 Mine Ban Treaty. Since the signing of the Convention on Cluster Munitions by 94 countries at the Oslo Signing Conference in December 2008, the CMC mobilised an intensive global ratification campaign to ensure that 30 countries ratified the Convention swiftly. After this happened on 16 February 2010, less than two years after the treaty was formally adopted, the CMC’s priority is to ensure the highest level of participation in the First Meeting of States Parties and to monitor as states begin the formal process of implementing the treaty’s obligations.
Follow
Rune Saugmann er utilfreds med at “Danmark har ved at indføre klyngebombe-konventionen forpligtet sig til ikke at medvirke til eller tillade produktionen af klyngebomber, men samtidig er det fuldt lovligt at investere i klyngebombeproduktion. Det er en uheldig og dobbeltmoralsk politik som gør at tusinder af danskere kan være involverede i produktionen af klyngebomber uden at vide det.”