Til kamp mod landminer, regnskabsposteringer, klyngebomber og uprofessionel kommunikation
DANMARK MOD LANDMINERS ÅRSBERETNING, FORENINGSÅRET 2009
Kære medlem af Danmark mod Landminer
Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne gerne takke jer for alle at have valgt os til hvervet i 2009. Og jeg vil gerne særligt takke bestyrelsen for at have valgt mig som jeres formand i 2009, det er et ærefuldt og spændende hverv. Bestyrelsen skal også have tak for konstruktivt samarbejde og modspil i året der gik. For dem der ikke måtte være klar over det er jeg Rune Saugmann og foreningsåret 2009 var mit tredje år som formand for DML.
Efter at have slået alle indsamlingsrekorder i 2008 kan jeg godt afsløre at vi ikke når helt så højt i 2009. Finanskrisen, tænker du nok. Men nej, i de projekter vi gennemførte lykkedes det os at opretholde indtjeningen, så det er vist ikke finanskrisens skyld. Snarere kan man retrospektivt sige at vi måske har lagt stilen en smule om, d.v.s. at vi har ændret sammensætningen af hvad vi laver og nok ikke er helt så fokuserede på indtjening som vi har været. Så på en måde synes jeg egentlig at det er på plads at ønske tillykke igen, selv om de umiddelbare resultater er knapt så højtråbende som i 2009.
I DML har vi to hovedopgaver: at oplyse danskerne om landminer og udviklingen på landmineområdet og at samle penge ind til at bekæmpe miner og klyngebomber for at mindske lemlæstelse af uskyldige. Og på begge områder har vi i det forgangne år været aktive og skabt resultater som vi kan glæde os over da de mindsker lidelserne skabt af miner og andet krigsaffald rundt om i verden. Men som nævnt har profilen i vores arbejde udviklet sig siden sidste år.
“Kunst i Påsken” som vi i to år arrangerede i samarbejde med Rotary Frederiksberg blev igen en succes, og vi kunne sammen sende 175.000 kr. til DDG’s arbejde i Uganda. Desværre har Rotary valgt end anden vej end minerydning, så samarbejdet er i bero i år.
Årets største aktivitet blev i lighed med andre år UXO-bar på Roskilde Festival. I 2009 gik salget igen strygende og for første gang havde vi et egentligt musikprogram der holdt stemningen i baren. Vores legendariske festivalbar indsamlede på en uge 283.177 kr., og vi fik 521 nye medlemmer – takket være vores fantastiske skuespillere og hververe. Stor tak herfra!
Pengene skal som altid gå ubeskåret til bekæmpelse af landminer. Foreløbig er det blevet til penge til det MRE-projekt i Kulu i det nordlige Uganda vi har støttet i et par år – et projekt der, til oplysning for de royalt interesserede, havde besøg af Kronprinsesse Mary besøgte i oktober 2008. Her får et internationalt oplysningsprojekt om faren ved landminer del i pengene fra Roskilde, og succesen på Roskilde Festival gør gavn. Takket være det store overskud fra projektet på Roskilde har vi været i stand til at stå alene bag det 14-mand store uddannelseshold i tre måneder i 2010.
Derudover har vi aftalt med Folkekirkens Nødhjælp at støtte et pilotprojekt hvor mineryddende “HeroRATs” skal hjælpe Folkekirkens Nødhjælp med at finde gamle miner i Angola. Projektet er stadig i setup-fasen så vi ved ikke præcist hvor meget vi kommer til at donere hertil, men vi glæder os til at se de mineryddende rotter i aktion.
I forhold til de forgangne år har vi i de første måneder af 2010 været aktive på nye måder som jeg som formand synes tegner spændende perspektiver for vores arbejde fremover. Vi har samarbejder med de ledende aktører på mineområdet både i Danmark og internationalt.
Vi har startet et fælles projekt med Merkurbank, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp (der er paraplyorganisation for DDG) om at oprette en bankkonto i Merkur hvor kunderne udover at få renter også får banken til at støtte minerydning. Projektet er i opstartsfasen og vi glæder os til at fortælle mere når vi når videre med det. Hvis det lykkes at få de to store organisationer til ikke at blive uvenner om hvem der putter hvor meget ind og får hvor meget ud, kan dette blive en spændende og kontinuerlig aktivitet der kan bidrage til foreningens profilering og arbejde.
Vi har taget et – forhåbentlig – afgørende skridt mod at få aktiveret en af foreningens største u-udnyttede ressourcer. Vi har efterhånden en masse smukke litografier som kunstnere har doneret til landminesagen, men de har hidtil samlet støv fordi vi ikke har vidst hvordan vi skulle få markedsført dem. Nu er to eksemplarer af hvert litografi under indramning med henblik på at blive solgt på online-auktion. Det er et initiativ der har fantastiske perspektiver hvis det kommer til at køre godt.
Oslo-traktaten mod klyngebomber blev endelig indgået i december 2008, og det lykkedes – på trods af at den danske regering fra begyndelsen var skeptisk overfor projektet – at få Danmark til at skrive under. Men dermed er klyngebomber desværre ikke en pestilens der hører fortiden til. DML havde ikke ressourcer til at gøre en massiv indsats under forhandlingsprocessen frem mod traktaten, men der er er stadig masser af politiske kampe som vi kan og bør være med i. Det drejer sig f.eks. om at forbyde investeringer i klyngebomber – både de ’uforvarende’ hvor folk via investeringsforeninger og pensionsselskaber kan komme til at investere i firmaer der producerer klyngebomber. Og det drejer sig om Danske styrkers deltagelse i militære operationer med styrker fra lande der ikke har skrevet under – det vil i Danmarks tilfælde sige USA. Endelig foregår der stadig forhandlinger om en parallel men mindre restriktiv traktat som f.eks. USA kan overtales til at skrive under på. DML har for de internationale paraplyorganisationer ICBL og CMC (Cluster Munition Coalition) påtaget sig opgaven med at kortlægge og overvåge dansk klyngebombepolitik og forfatte afsnittet om Danmark i den internationale klyngebombe-rapport 2010. Vi står dermed helt centralt i det politiske spil om hvordan den ny traktat skal omformes til virkelighed. Det er godt gået.
Så i lighed med sidste år synes jeg godt at I som medlemmer kan tillade jer at være stolte over den forskel I gør i kampen mod to af klodens fejeste våben – landminer og klyngebomber. For det er jer 1855 medlemmer der er nøglen til succesen – både når vi skal argumentere politisk for at der altså er mange danskere der er imod landminer og klyngebomber, og når vores aktivister får endnu et arrangement til at køre på skinner.
Vi går ind i foreningsåret 2010 med spændende projekter der bygger på det vi kan bedst og udvider vores horisont mod de områder vi hidtil ikke har været så gode til at dække. Men vi går også ind i året med nogle ganske store udfordringer i forhold til foreningens daglige administration. Vi står p.t. uden revisor og er nødt til senere at ulejlige jer med en ekstraordinær generalforsamling for at få godkendt regnskabet. Og vi har brug for at få spredt de administrative opgaver med bogholderi, regnskab, medlemsregistrering og kommunikation, så de bliver opgaver der holder en bredere kreds involveret i foreningens arbejde, ikke opgaver der overbelaster få mennesker. Det er opgaver der hvis de tilrettelægges ordentligt kan klares på en eftermiddag om måneden, og jeg vil inderligt opfordre jer alle sammen til at overveje hvad I hver især kan bidrage med. For spændende projekter gør det desværre ikke alene, vi er nødt til at have den daglige administration op på samme niveau.
Tusind tak for din støtte i 2009 – og jeg håber inderligt at vi ses i foreningsåret 2010.
Med venlig hilsen
Rune Saugmann,
Formand for Danmark mod Landminer