Danmark mod Landminer støtter et pilot-projekt i Burundi, hvor lokalbefolkningen skal inddrages langt mere i arbejdet, hvis det skal lykkes at rydde op efter 20 års borgerkrig. Lokalbefolkningen er bange for at sige hvor der ligger gammel ammunition, fordi de frygter at militæret eller militserne vil straffe dem, eller fordi de tror at den allerede afskudte ammunition kan bruges igen, enten som beskyttelse eller til salg. Det kan den naturligvis ikke, den er tværtimod ekstremt farlig.
For at skabe den nødvendige tillid til at kunne få dette budskab igennem er det nødvendigt at samarbejde med en række nøglepersoner i lokalsamfundet. Det gør vi gennem Folkekirkens Nødhjælp, der har kontakt til de kirkelige nøglepersoner i området, og Handicap International, der er i kontakt med kræfter i alle de landsbyer, hvor der sker mineulykker.
Nøglepersonerne skal gennem deres daglige funktion i lokalsamfundet fortælle om faren ved ueksploderet ammunition – der er langt farligere end regulære miner, fordi ingen ved hvordan det virker, vi ved blot at det ikke virkede som oprindelig planlagt. Disse personer kan sprede budskaberne med en helt anden autoritet end en hvid mand i en stor hvid jeep, og skal bl.a. medvirke i radioudsendelser. Desuden skal nøglepersonerne fungere som informations-samlere, som folk trygt kan henvende sig til hvis de opdager ueksploderet ammunition i nærområdet, uden at frygte hverken milits eller militær.
Målet med projektet er at mindske antallet af ulykker med ’gammel’ ammunition til under halvdelen af det nuværende niveau, så landet kan stabiliseres efter borgerkrigen.
Læs Folkekirkens Nødhjælp’s artikel om DMLs donation
Læs mere om landmine-problemet i Burundi
Follow