Kategorier
Ikke kategoriseret

DML står bag lækre mineryddende drinks på Roskilde

Danmark mod Landminer bringer igen kampen mod miner og klyngebomber til Roskilde. Der er er humanitære drinks til en halvtredser og gæsterne er begejstrede. Se mere på DML’s facebook-side eller se video’en herunder!

Kategorier
Klyngebomber Politisk arbejde

Investeringer i klyngevåben og landminer på vej i graven!

I mandagens udgave af Politiken offentliggjorde erhvervs- og vækstminister Annette Villumsen at regeringen vil vedtage lovgivning, der forbyder investeringer i klyngebomber.

Danmark mod Landminer har sammen med Folkekirkens Nødhjælp gennem flere år presset på overfor skiftende ministre for at få gjort noget ved problemet. Vi er derfor stolte over og glade for udmeldingen, og klar til at hjælpe regeringen godt på vej mod et effektivt forbud der effektivt forhindrer investeringer i klyngevåben uden at gøre det unødigt besværligt for borgere og virksomheder at investere.

Vilhelmsens skridt er et modigt skridt, som sikrer borgerne mod at deres opsparing eller pension gavner klyngebomber. Det hjælper også erhvervslivet. Den hidtidige position var nemlig at det måtte virksomhederne selv finde ud af – og det satte virksomhederne i en usikker position i et teknisk enormt kompliceret område som investeringer i dele af firmaer, der producerer komponenter der måske bruges i klyngevåben.

Derfor er alle godt tjent med at regeringen viser lederskab og vilje til at sikre danskerne mod at investere i klyngevåben. I Danmark mod Landminer er vi parat til at hjælpe regeringen med at få gjort lovgivningen så god og effektiv som muligt.

Læs mere:

Kategorier
Organisation Politisk arbejde Roskilde Festival

Frivillig-workshop mandag d. 25. marts!

Danmark mod Landminer søger frivillige til politisk arbejde og oplysnings- og fundraisingsarbejde. Kom til Frivillig-workshop mandag d. 25. marts!

Mandag d. 25. marts 2013, kl. 19-21
Tikøbgade 9, 2200 København N (Dansk El-forbunds lokaler)
Facebook event: https://www.facebook.com/events/158742674284202/

Bliv en del af kampen mod landminer og klyngebomber, ha’ det sjovt med en masse andre frivillige, og få erfaring med politisk og frivilligt arbejde.
Vi er en lille organisation, med ca. 600 medlemmer og et par håndfulde aktivister i kernen, så vi kan tilbyde dig ansvar og udfordringer fra dag 1 – både indenfor det politiske arbejde og i foreningsarbejdet med oplysnings- og fundraisingprojekter. Der er to opgaver som vi særlig gerne vil ha’ dig til at tage del i:

Kategorier
Generalforsamling Organisation

Indkaldelse til generalforsamling 2012 i Danmark mod Landminer

Kære medlemmer af Danmark mod Landminer

Det er mig en fornøjelse at indkalde til generalforsamling i Danmark mod Landminer onsdag den 23. maj 2012 kl. 19.00. Generalforsamlingen foregår i Dansk El-Forbunds lokaler på Tikøbgade 9, 2200 København N.

I overensstemmelse med foreningens vedtægter er dagsorden for generalforsamlingen 2012 som følger:

  1. Valg af dirigent.
  2. Valg af referent.
  3. Bestyrelsens beretning.
  4. Orientering om foreningens økonomi
  5. Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse.
  6. Godkendelse af budget og kontingent for det nye år.
  7. Indkomne forslag.
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  9. Valg af suppleanter.
  10. Valg af revisorer.
  11. Eventuelt.

Har du et forslag, som du vil have behandlet på generalforsamlingen skal du sende det til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen, dvs. senest onsdag d. 9. maj. Forslaget vil da blive offentliggjort d. 16. maj og behandlet under dagsordenens pkt. 7.
Bestyrelsen beklager den sene indkaldelse til generalforsamlingen.

Med venlig hilsen

Rune Saugmann,
formand

Kategorier
Politisk arbejde

Danmark fører an i kampen mod miner

Danske minerydningsorganisationer er blandt de førende i verdens brændpunkter, når det gælder om at rydde de dødbringende efterladenskaber fra krig og konflikt, og Danmark mod Landminer fastholder kravet om en minefri verden til den danske regering og det internationale samfund, når FN’s internationale minerydningsdag markeres den 4. april.

”Landminer, klyngebomber og ueksploderet ammunition forårsager stadig stor menneskelig lidelse verden over, men særligt når det gælder landminer, går det den rigtige vej: For 20 år siden blev 20.000 mennesker årligt lemlæstet eller dræbt af landminer. I dag er antallet af ofre nede på omkring 4.000 mennesker. Det er inspirerende at vide, at der er to danske organisationer der har en stor aktie i denne udvikling,” siger Øyvind Dyrnes fra fortalerorganisationen Danmark mod Landminer.