Pernille Frahm: Gør en indsats mod klyngevåben

af Pernille Frahm, tidligere ordfører for landminer og klyngevåben

I midten af november kommer en rapport om landminer og klyngevåben fra den internationale organisation mod landminer og klyngevåben. Det bør være startskuddet til et nyt dansk skridt fremad!

Klyngevåben er årsag til lemlæstelse af tilfældige civile hvert år. Særligt børn er udsatte, for de ikke-eksploderede levninger fra tidligere konflikter appellerer til børns nysgerrighed, og resultatet er død eller lemlæstelse. Et liv som handicappet i et fattigt og uroligt område giver meget dårlige fremtidsmuligheder. Læs resten

Udgivet i Klyngebomber | Skriv en kommentar

Nu skal investeringer i klyngebomber forbydes!

I dag udgiver bl.a. Danmark mod Landminer en rapport om Danmarks klyngebombepolitik i 2011. I den anledning udtaler formand Rune Saugmann at“Danmark mod Landminer må igen i år konstatere at det endnu ikke er lykkedes at få forbudt investeringer i klyngebomber på trods af at det klart strider mod formålet med Oslo-traktaten mod klyngebomber, som Danmark har skrevet under på. Lad os håbe at det bliver sidste gang vi må konstatere det.”

Are you funding cluster bombs?Rune Saugmann er utilfreds med at “Danmark har ved at indføre klyngebombe-konventionen forpligtet sig til ikke at medvirke til eller tillade produktionen af klyngebomber, men samtidig er det fuldt lovligt at investere i klyngebombeproduktion. Det er en uheldig og dobbeltmoralsk politik som gør at tusinder af danskere kan være involverede i produktionen af klyngebomber uden at vide det.”

Selv om Oslo-konventionen mod klyngevåben ikke eksplicit forbyder investeringer i klyngeammunition indeholder traktatens artikel 1c et forbud mod at assistere produktion og brug af klyngeammunition. Denne bestemmelse forbyder helt klart staternes egne investeringer klyngeammunition, og bør dermed også gælde private investeringer, selv om dette spørgsmål ikke eksplicit var forudset i traktaten. Den danske praksis hidtil er i modstrid med Oslo-traktatens hensigt og underminerer traktatens effektivitet. At ændre den er at gøre op med dobbeltmoral på et vigtigt område der berører tusinder af menneskers liv, og vil give danskerne sikkerhed for at de ikke indirekte investerer i modstrid mod deres egne holdninger og moralske  overbevisning uden at være klar over det.

Investeringer i klyngebomber har været diskuteret da DanWatch udstillede de største banker og pensionskassers investeringer i klyngebombeproducenter, og derigennem fik dem til at ændre deres investeringspraksis. Det er et vigtigt og godt skridt. Men ingen NGO kan holde styr på alle aktører i investeringsmiljøet, og DanWatchs taktik med at stille problemet åbenlyst til skue er ikke effektiv overfor mindre aktører, idet den afhænger af at der er medieinteresse i den investerende aktørs adfærd.
“I Danmark mod Landminer mener vi at det er ansvarsforflygtigelse at se igennem fingrene med hensyn til private investeringer i klyngebomber. 
Det kan godt lade sig gøre at forbyde investeringer i klyngebomber, selv om dagens investeringslandskab er kompliceret. Det er sket i Belgien, Irland og Luxemborg, så det kan også ske i Danmark. Ligeledes er investeringer relateret til f.eks. terrorisme forbudt, så hvorfor ignorere klyngebombernes terrorisering af civile i områder hvor der har været konflikt?” udtaler Rune Saugmann, formand for Danmark mod Landminer.

Danmark var et af de første lande til at underskrive og ratificere Oslo-konventionen mod klyngebomber, der blev indgået i 2008. Ved at gå forrest i ratificeringsprocessen var Danmark blandt de 30 der skulle til for at traktaten kunne træde i kraft som en del af international lov.
Danmark blev dermed et foregangsland i kampen for at få udryddet et af de værste våben der findes, og var med til at udbrede troen på traktaten, og vise at det faktisk var muligt at forbyde klyngeammunition. Men ved ikke at tage skridtet fuldt ud har Danmark igennem de sidste år været med til at svække effektiviteten af den selv samme traktat vi lagde et stort engagement i at få indgået.

Den årlige rapport om klyngebombepolitik verden over, Landmine and Cluster Munitions Monitor udgives i dag, 16. november.
Rapporten udgives af de internationale paraply-organisationer Cluster Munitions Coalition og International Campaign to Ban Landmines som Danmark mod Landminer er en del af.

Kapitlet om Danmarks klyngebombepolitik kan læses på http://www.the-monitor.org/custom/index.php/region_profiles/print_profile/255
Læs hele rapporten på http://www.the-monitor.org/index.php/publications/display?url=cmm/2011/
Se mere om udgivelsen her: http://www.industrymailout.com/Industry/View.aspx?id=306985&q=380970641&qz=2c397c

Kontakt: Rune Saugmann, formand for Danmark mod Landminer
runesaugmann@landminer.dk / tlf. 2181 0244 / www.landminer.dk

 

WHAT IS THE CLUSTER MUNITION COALITION?

The Cluster Munition Coalition (CMC) is a global network of more than 350 civil society organisations working in some 90 countries to end the harm caused by cluster bombs. The CMC was launched in November 2003 and founding members include Human Rights Watch, Handicap International and other leaders from the Nobel Peace Prize-winning International Campaign to Ban Landmines, which secured the 1997 Mine Ban Treaty. Since the signing of the Convention on Cluster Munitions by 94 countries at the Oslo Signing Conference in December 2008, the CMC mobilised an intensive global ratification campaign to ensure that 30 countries ratified the Convention swiftly. After this happened on 16 February 2010, less than two years after the treaty was formally adopted, the CMC’s priority is to ensure the highest level of participation in the First Meeting of States Parties and to monitor as states begin the formal process of implementing the treaty’s obligations.

Find out more about the work of the CMC here.

Udgivet i Klyngebomber, Politisk arbejde | Skriv en kommentar

Det er tid til at Danmark forbyder investeringer i klyngebomber!

Den 16. November udgiver ICBL den årlige rapport om klyngebombepolitik verden over. Danmark mod Landminer har lavet research til kapitlet om Dansk klyngebombepolitik, og må igen i år konstatere at det endnu ikke er lykkedes at få forbudt investeringer i klyngebomber på trods af at det klart strider mod det man gerne vil med Oslo-traktaten. Det er en uheldig dobbeltmoralsk politik som gør at tusinder af danskere kan være involverede i produktionen af klyngebomber uden at vide det.

Are you funding cluster bombs?Det kan godt lade sig gøre at forbyde investeringer i klyngebomber, selv om dagens investeringslandskab er kompliceret. Det er sket i Belgien, Irland og Luxemborg, så det kan også ske i Danmark.

DanWatch har stillet spørgsmål til de største banker og pensionskasser, og derigennem fået dem til at ændre deres investeringspraksis. Men ingen NGO kan holde styr på alle aktører i investeringsmiljøet, og DanWatchs taktik med at stille problemet åbenlyst til skue er ikke effektiv overfor mindre aktører, idet den afhænger af at der er medieinteresse i den investerende aktørs adfærd.

Det er dermed en opgave for staten at styre hvilke aktiviteter borgerne har lov at engagere sig i, inklusiv at investere deres penge i. Det er allerede tilfældet med terror, og det bør det også være med hensyn til klyngebomber.

Danmark var et af de første lande til at underskrive og ratificere Oslo-konventionen mod klyngebomber, der blev indgået i 2008. Ved at gå forrest i ratificeringsprocessen var Danmark blandt de 30 der skulle til for at traktaten kunne træde i kraft som en del af international lov.

Danmark blev dermed et foregangsland i kampen for at få udryddet et af de værste våben der findes, og var med til at udbrede troen på traktaten, og vise at det faktisk var muligt at forbyde klyngeammunition. Men ved ikke at tage skridtet fuldt ud har Danmark igennem de sidste år været med til at svække effektiviteten af den selv samme traktat vi lagde et stort engagement i at få indgået.

Selv om Oslo-konventionen mod klyngevåben ikke eksplicit forbyder investeringer i klyngeammunition indeholder traktatens artikel 1c et forbud mod at assistere produktion og brug af klyngeammunition. Denne bestemmelse forbyder helt klart staternes egne investeringer klyngeammunition, og bør dermed også gælde private investeringer, selv om dette spørgsmål ikke eksplicit var forudset i traktaten. Den danske praksis hidtil er i modstrid med Oslo-traktatens hensigt og underminerer traktatens effektivitet. At ændre den er at gøre op med dobbeltmoral på et vigtigt område der berører tusinder af menneskers liv, og vil give danskerne sikkerhed for at de ikke handler i modstrid mod deres egne holdninger og moralske  overbevisning uden at være klar over det.

Udgivet i Klyngebomber, Politisk arbejde | Skriv en kommentar

Åbent brev til Roskilde Festival

Her følger en opfordring, baseret på et årelangt arbejde i – og kærlighed til – humanitært arbejde og Roskilde Festival.

Åbent brev,
af Rune Saugmann, formand for Danmark mod Landminer.
Til: Roskilde Festival samt humanitære foreninger. Se liste nederst i brevet.

Roskilde Festival er i høj grad båret af og kendt for princippet om frivilligt arbejde og ‘medejerskab’ gennem deltagelse. Festivalen er samtidig en af Danmarks større humanitære aktører, og engagerer utallige foreninger i arbejdet med at få festivalen til at ske. Frivillighed og humanitært arbejde er således bærende principper for organiseringen af selve festivalen, og med til at give festivalen sin identitet. Men på handelsområdet kan kombinationen af de to sagtens styrkes.

Læs resten

Udgivet i Bestyrelsen, Roskilde Festival | Skriv en kommentar

Uforglemmelig Roskilde Festival

Danmark Mod Landminer vil meget gerne takke alle frivillige, der på forbilledlig vis engagerede sig i årets kampagne på Roskilde Festivalen. Der blev udvist fightervilje og smittende engagement på broen, langs jernbanen og til medarbejderfesten, som tilsammen gjorde festivalen til en uforglemmelig og fantastisk begivenhed.

Trods at årets kampagne har været mindre end tidligere, så har Danmark Mod Landminer indsamlet i om egnen af 45.000 kr. Penge, som vi kanaliserer direkte i et endnu unavngivet minerydningsprojekt.

 

Udgivet i Roskilde Festival | Skriv en kommentar