Den 16. November udgiver ICBL den årlige rapport om klyngebombepolitik verden over. Danmark mod Landminer har lavet research til kapitlet om Dansk klyngebombepolitik, og må igen i år konstatere at det endnu ikke er lykkedes at få forbudt investeringer i klyngebomber på trods af at det klart strider mod det man gerne vil med Oslo-traktaten. Det er en uheldig dobbeltmoralsk politik som gør at tusinder af danskere kan være involverede i produktionen af klyngebomber uden at vide det.
Det kan godt lade sig gøre at forbyde investeringer i klyngebomber, selv om dagens investeringslandskab er kompliceret. Det er sket i Belgien, Irland og Luxemborg, så det kan også ske i Danmark.
DanWatch har stillet spørgsmål til de største banker og pensionskasser, og derigennem fået dem til at ændre deres investeringspraksis. Men ingen NGO kan holde styr på alle aktører i investeringsmiljøet, og DanWatchs taktik med at stille problemet åbenlyst til skue er ikke effektiv overfor mindre aktører, idet den afhænger af at der er medieinteresse i den investerende aktørs adfærd.
Det er dermed en opgave for staten at styre hvilke aktiviteter borgerne har lov at engagere sig i, inklusiv at investere deres penge i. Det er allerede tilfældet med terror, og det bør det også være med hensyn til klyngebomber.
Danmark var et af de første lande til at underskrive og ratificere Oslo-konventionen mod klyngebomber, der blev indgået i 2008. Ved at gå forrest i ratificeringsprocessen var Danmark blandt de 30 der skulle til for at traktaten kunne træde i kraft som en del af international lov.
Danmark blev dermed et foregangsland i kampen for at få udryddet et af de værste våben der findes, og var med til at udbrede troen på traktaten, og vise at det faktisk var muligt at forbyde klyngeammunition. Men ved ikke at tage skridtet fuldt ud har Danmark igennem de sidste år været med til at svække effektiviteten af den selv samme traktat vi lagde et stort engagement i at få indgået.
Selv om Oslo-konventionen mod klyngevåben ikke eksplicit forbyder investeringer i klyngeammunition indeholder traktatens artikel 1c et forbud mod at assistere produktion og brug af klyngeammunition. Denne bestemmelse forbyder helt klart staternes egne investeringer klyngeammunition, og bør dermed også gælde private investeringer, selv om dette spørgsmål ikke eksplicit var forudset i traktaten. Den danske praksis hidtil er i modstrid med Oslo-traktatens hensigt og underminerer traktatens effektivitet. At ændre den er at gøre op med dobbeltmoral på et vigtigt område der berører tusinder af menneskers liv, og vil give danskerne sikkerhed for at de ikke handler i modstrid mod deres egne holdninger og moralske overbevisning uden at være klar over det.
Follow